De 10 mest scorende spillere for Rungsted Ishockey




1 – Nikolaj Rosenthal – 293 point

© Champagnebugten

293 point, 166 mål, 127 assister, 374 kampe

Metal Ligaens næst mest målscorende spiller gennem de sidste otte sæsoner, Nikolaj Rosenthal, topper listen over de 10 mest scorende spillere for Rungsted Ishockey siden ligacomebacket i 2013/2014.

Rosenthal har som den eneste spiller på listen spillet samtlige af de otte sæsoner for Rungsted, hvor det er blevet til 293 point i 374 kampe.

Rosenthal havde en nærmest eventyrlig sæson i 2018/2019, hvor han lavede intet mindre end 39 mål i 54 kampe, hvoraf der kom 14 i 14 slutspilskampe.

Den flotte sæson, der både kastede the double, prisen som årets spiller, landsholdsdebut og en familieforøgelse af sig må stå som en sæson, som de fleste ishockeyspillere drømmer om.

Gennem årene har Nikolaj Rosenthal nærmest været en fast garanti for omkring 20 mål, hvilket vidner om en dansk profil, der formår at levere højt hver sæson.

Gør man det i mange sæsoner for samme klub, ja, så topper man ganske forståeligt listen over klubbens mest scorende spillere.